Når mobilen tager magten
Når jeg tænker tilbage på min barndom, er det nok en af de værste man kan forestille sig.
Mine forældre var ligeglade med mig, men meget glade for deres iPhones.
Nu vil jeg fortælle jer om hvordan det var at vokse op i mobilens skygge.
Nr. 1
Jeg kommer hjem fra skole, jeg har lært at regne og vil gerne fortælle og vise mine forældre det.
Da jeg kommer ind af døren siger jeg: jeg er hjemme.
Ingen svarer.
Jeg syntes det er mærkeligt for Mercedes´en holder i garagen jeg prøver at råbe: Juhuu, er her nogen?.
Ingen svarer.
Jeg begynder at gå lige så stille som en mus ind i stuen og der i sofaen, er min mor og min far i gang med at se youtube. De sidder med max volumen, hovedtelefoner og i hovedtelefonerne er ac⚡dc i fuld gang, mens de læser nyheder på iPad´en. Jeg begynder at forstå, at det her bliver svært.
Jeg siger stille og roligt: Hej mor.
Hun svarer ikke.
Hej far. Siger jeg, han reagere ikke.
Jeg prøver at tale mere tydeligt: Hej far, Hej mor. Mor kigger op, hun nikker til mig, også forsvinder hendes hoved ned i skærmen igen. Jeg kunne se at hun blev lidt irriteret.
Jeg prøverne tredje og sidste gang og siger højt og tydeligt: ved i hvad jeg har lavet i skolen idag. Min far og mor farer op og kigger rasende på mig. Så råber far så selv naboerne kan høre uden problemer: hold din kæft og gå på dit værelse.
Jeg adlyder og går på mit værelse. Men inden jeg går ind slukker jeg for wi-fi´en og i løbet af et minut høre jeg min far råbe op og skælde ud på wi-fi´en.
Jeg beslutter mig for at se hvad de laver, men i samme øjeblik går døren op og i døren står et uhyre eller det er jo min far, han går hen, tager fat i mit hår løfter mig i håret og brøler. Hvis du så meget som tænker på, at tage nettet en gang til, slår jeg dig ihjel og gå så i seng. Han hamre døren i, og jeg går i seng og lægger mig til at sove, for jeg vil ikke have mere ballade.
Ja, mine forældre var ikke de store pædagoger og nu er det tid til anden historie.
Nr. 2
Nogle år efter kommer jeg hjem med en invitation til Bobs fødselsdag. Vi går i 5.c på Flakkebjerg skole. Da jeg kommer hjem er far igang med angry birds og mor er igang med candy crush, så jeg ved godt hvad jeg skal gøre jeg skal gå på mit værelse og så om 4 timer og 30 min. Så opdager de, jeg ikke er hjemme og så tænker de, han er nok ude og lege med en ven. Når de så sidder og spiser aftensmad, så plejer min mor at spøge, hvad jeg har lavet i skolen. Når der så ikke kommer noget svar, opdager de der er noget galt og de vil ringe til mig og spørge: hvor er du?. Jeg siger tørt: på mit værelse, og der har jeg har været i de sidste 6 timer. Hun siger bare: vi spiser nu. Hvorefter jeg siger lige bag hende, det ved jeg.
Efter maden skriver far til Bobs far, at jeg gerne vil komme til fødselsdag. Og så skulle vi spille matador sammen alle tre og far startede.
Men idet øjeblik han kastede terningerne, ringede hans mobil, det var chefen der kaldte ham på aftenvagt og mor skulle også afsted, fordi hun skulle til et møde, som hun havde glemt.
Så der sad jeg alene i sofaen og så tomt ud i rummet, jeg pakkede spillet sammen og gik i seng.
Jeg tændte min Ipad, fandt en film på Netflix og så den, indtil jeg faldt i søvn, så følte jeg mig ikke så alene.
Det var min fortælling, tak fordi i ville læse den.
